By 
Farmand er ikke hjemme. Han er i Bosnien pga “family emergency“.
Så jeg har booket togbilletter til Vejen, så vi kan komme hjem til nana, daja og dedo for at hygge ❤️
Jeg havde altså pakket det meste i går aftes, da jeg havde puttet Adriana, dog var der småting som skulle pakkes i dag. Børnene skulle skiftes, i tøjet, mades osv. Min tumling kan slet ikke have, når noget ikke går efter hendes hoved, så vores morgen var lettere kaotisk med skrig og skrål indtil hun indså, at det er bedre at lege “doktor” 😂
Anyways, Aydin er mega træt, og jeg skynder mig at putte ham i vognen på altanen, for at kunne pakke videre. Kl er lidt i 9 på det her tidspunkt, og så slår det mig “hvilken vogn var det nu vi skulle sidde i”. Jeg tjekker DSB app, og GISP! FUCK, fuck fuck! Toget kører kl 9:30 og ikke 9:50!
FUCK MY LIFE.
“Adriana! Vi skal have støvler og jakke på. Vi er forsinkede, toget kører!”, heldigvis løb hun afsted og syntes, det hele var så spændende, så jeg kunne LØBE ud af døren, og ned til bussen.
Bussen stopper langt væk fra cykelstien, og jeg kan umuligt komme op. Så han kører lidt frem, og jeg løber lidt igen. Han åbner ikke døren igen. Så vifter jeg med hånden a la “hvad laver du?!”, så åbner han gudhjælpemig døren og råber “Der er ikke plads, for helvede!”, OMG. Kunne skrige i øjeblikket.
Så jeg løber videre ned af Amagerbrogade, for at hoppe på 5A, som var den oprindelige plan. Pis, den kommer først om 9 min, og kl er 9:09 nu. Argh… Tik, tak, tik, tak…
Jeg skynder mig at tjekke, hvornår næste tog kører, og om der er pladser. I det spotter jeg bussen. Yes! Måske vi når det alligevel.
Åh, den ser så proppet ud… Men det fede ved 5C (det er jo det, den hedder nu) er, at folk kan klemme sig sammen, og der er flere pladser til barnevogne. Så vi kom sgu med! Nu kribler det bare i mig, for det kan godt være vi når ned til banegården, men så skal jeg ned til perronen og i toget. Hmm..
Vi ankommer, og jeg LØBER igen. Det er så pokkers koldt, at jeg har fået helt ondt i halsen og føler mig hæs.
Jeg havde tjekket hvilket spor den kører fra, da vi kørte i bus. Så jeg stormede bare mod spor 8 og ind i elevatoren.
Hvad sker der så? En ældre mand med stok råber “Hey! Jeg skal med!”, jeg prøver at holde døren tilbage, men den lukker næsten, og jeg fjerner mine fingre, hvortil han stikker stokken ind og så står vi der… Glor på hinanden, og vi kommer ingen vegne. Han tager så stokken ud, og ned kører vi. Kl er 9:22!! Altså, hvor mange ting kan lige komme i vejen for os?!
Vi når det fandme! Toget er ikke en gang på sporet, og lorte DSB oplyser selvfølgelig ikke, hvor vores kupé kommer til at holde, så vi stiller os midt i det hele. I kan vel allerede regne ud, at vi igen kommer til at løbe lidt.
Adriana er lykkelig, Aydin sover stadig, og jeg ompakker så vi kan få vognen op i toget (hvis nogen gider at hjælpe. Det er altid en stress faktor for mig).
Toget ankommer, og vi skal selvfølgelig løbe ned til vores kupé, hvor DSB medarbejderen også står. Hun kigger ikke en gang på os.
Så kommer en kvinde med en datter på 8-10 år, “Skal du ikke have hjælp med den der?” – JO MEGET GERNE! TAK.
Hun tager Adriana op i toget til sin datter, og så løfter hun vognen med mig. Sikke en lettelse. Da jeg står og fumler med vognen og overtøjet kommer hun fandme ud til os “Er der andet du skal have hjælp til?”, hvem er du?! – I freaking love you.
Vi finder vores pladser og Aydin får lov at blive i vognen og sove ud. Han ender med at sove til 10:30. Skønt.
Vi skal ankomme i Vejen kl 12:07, hvor min mor vil være der til at tage imod os. (Edit: I Vejen er folk søde, de hjælper nemlig med vognen FØR de selv smutter videre).
Det var vores lidt kaotisk start på ferien. Vi ønsker jer alle sammen god vinterferie ❤️
