9. dag i vuggestuen.
Vi vågner kl 7.30 🔔 Farmand elsker når vi står op før ham. Han har selv sagt, at han hader når jeg / vi sover videre når han skal op. Ha ha! Til gengæld er han den lydløse type, hvis man kommer til at falde i søvn i sofaen.
Lige som jeg kan lide ro når jeg sover, så har min datter det på samme måde. Hun reagerer også meget på lyde, og jeg er især morgensur, hvis vi sover hos andre, og de når at stå op inden mig, og går helt i selvsving med alt mulig støj.
Så ja, jeg vil egentlig bare frem til, at det er svært, at “vænne hende til larm” når nu vi ikke larmer når andre sover. Det kaldes at tage hensyn!
Så pak den kommentar væk. Vores kommende børn skal nok blive vant til andet, for så er der liv i huset, og det er lige som begrænset, hvor stor en fest min mand og jeg kan lave alene – bare for at vænne barnet til “larm”. Capiche?
Nå, det var et sidespor, som har gået mig på lidt for længe.
…
I dag er det gået så godt i vuggestuen, og Marley var der! 😃
Xenia vurderede, at A skal prøve at være der en time, for det gik jo bedre i går. Samme afsked som altid. De var meget få på stuen i dag, da mange børn er blevet hjemme pga. opkastsyge. Der er især de store børn, så jeg tænker, det nok bliver en rolig dag.
Jeg får talt lidt med M‘s mor, som står og venter, for M skal kun være der i 30 min. Endelig passede deres rytmer med at de kunne se hinanden. Det skyldes så desværre, at M har sovet dårligt.
Jeg når hjem og nyder en kop kaffe og morgenmad, for det eneste jeg nåede at spise inden vs var A‘s lækre grød rester. Sådan er livet nogle gange.
Inden jeg skal afsted får jeg en besked fra M‘s mor, at A og M har hygget sig og kravlet efter hinanden. Åh 😍 vs har taget billeder, så det glæder jeg mig til at se.
…
Jeg kommer tilbage til vs kl 10.15 som aftalt. Hele etagen er tom. Jeg kan kun høre stemmer. Ingen er på stuen, ej heller i fællesrummet med garderobe. Jeg går videre til den næste stue, hvor alle stemmer kommer fra, og inden jeg når derhen kommer Xenia ud med A på armen og et stort smil, “ej, det er gået så godt i dag!”.
A ser mig, men hun er ikke ivrig for at komme ud af Xenias arme og over til mig. Næ, først da jeg laver bevægelsen med fingrene “kom her”, så strækker hun armene ud.
Det har åbenbart hjulpet at M var til stede. For mens M legede med pædagogen S, så var det ok med A, at hun og Xenia også kom ned på gulvet og lege. Da M smuttede brokkede hun sig lidt, især fordi stuen var tom, så hun vil over hvor de andre børn var.
Mads, en dreng fra vores gård, som skal være storebror til august, har været rigtig sød ved A, og tilbudt hende legetøj osv. Det forklarer den bil hun holder på 😃 Virkelig sødt! Han bliver en god storebror.
Så alt i alt, en rigtig god dag for A. Det er også første gang, jeg ærger mig over, at vi har weekend. Nu går det jo så godt!! Så må vi se hvordan det går på mandag. Lad os krydse fingre for at det bliver nemmere 🙏🏼
#TilfredsÆlling #GodBedringÆllinger #GodWeekend

What do you think?