Tænk dig om, før du… 

Jeg har holdt meget i mig. Fordi jeg ikke ønsker, at såre andre (ja! det har jeg lært efter at have blevet mor) og fordi jeg tror, jeg kan se bort fra det, og move on.

But that’s not the case…

Hvis jeg ikke får følelserne ud, så æder de mig op indeni, og det kommer der heller ikke noget godt ud af.

Som så mange andre kvinder, så får jeg meget frustration ud ved at græde. Ja, det er sgu noget mærkeligt noget, men sådan er nogen af os altså bygget! Jeg føler, alt hvad der trykkede før, pludseligt forsvinder og jeg er fri.

Sagen er den, at så snart man bliver forældre, så er der folk, der har en mening om alt ift at være forældre – ja, faktisk især dem uden børn selv! Go figure…

Nu, hvor A bliver ældre, så synes jeg tonen bliver hårdere. Jeg ved ikke rigtig hvorfor. Måske folk har visse forventninger til et barn på 1 år, og bliver helt forarget, hvis det ikke lever op til deres forestilling af det.

MEN NU ER DET ALTSÅ NOK! Jeg gider simpelthen ikke mere. Jeg er træt. Så her kommer lige nogle emner, DU bør tænke over, før du taler og ytrer dig om det (for du vel jo alt, ikke?)

1) AMNING : Ammer du stadig? Hvor længe har du tænkt dig at amme? Er det egentlig ikke mere dit behov end barnets?

Ja, jeg ammer delvis stadig, fordi A tydeligvis har et behov. Og nej, amning er altså ikke bare mad. Det er tryghed, nærhed, og skaber ro mellem barn og mor. Det trøster barnet når det er ked. Det giver ro og tryghed om natten, når barnet er urolig og utryg. Det er fungerer skide godt, når barnet oplever ubehag, som fx tænder der vokser, og ikke vil/kan få andet mad. Så giver amningen altså moderen ro i maven, fordi man ved, at barnets maven ikke er tom.

Modermælk indeholder antistoffer mod sygdomme, som moren har haft. Disse gives videre til barnet via mælken. Så længe man ammer, vil man altså videregive sin egen immunitet overfor forskellige sygdomme.

(kilde: Ammenet)

Modermælk er fantastisk! Jeg er overbevist om, at A har undgået sygdom, fordi hun ammes. Hun har kun haft feber pga vacciner, og kortvarigt haft hoste. Ellers 7-9-13 har hun ikke været syg overhovedet, mens mange oplever at være hårdt ramt, især ved vuggestuestart.

I Danmark anbefales det, at fuldamme til 6 mdr og delvis amning herefter, MEN det betyder altså ikke, at man skal stoppe efter 6 mdr. Faktisk anbefaler WHO amning til 2 år, og ifølge islam er det barnets ret at amme til det er 2 år eller mere. Der er ligeledes foretaget studier som viser, at amning forebygger mange ting, såsom sygdom.

Og en sidste ting, NEJ, det er IKKE mit behov at amme (“så længe”). Hvem ønsker, at få afbrudt sin nattesøvn? Det er IKKE MULIGT at tvinge et bryst i kæften på barnet. Det kræver lige som, at barnet tager fat? Tænk dig lidt om… Hvis behov er det egentlig af fravænne barnet bryst eller flaske?

I forhold til natamning eller flaske, så kan man kan ikke sammenligne det med et helt måltid, eller at vi voksne heller ikke spiser midt om natten. Det er lige så meget tørst og tryghed, som det er mad. Og hvad betyder det egentlig for dig? Det jo ikke dig, der skal give det?

Læs mere om langtidsamning og friamning

Læs mere om myter om amning

2 SØVN : Nå, sover hun sammen med jer? Hvornår skal hun på eget værelse? Skal hun ikke snart lære at sove igennem?

Suk… Ja, A sover altså sammen med os. Hendes tremmeseng er i forlængelse med vores seng. Vi lavede tremmesengen først, da hun blev 6 mdr, men hvor ville jeg ønske, at vi gjorde det før. Det gør det hele meget nemmere! Før sov vi alle i sengen.

Hvorfor gør vi det? Det hænger mest sammen med det ovenstående, amning, men også hendes tryghed. Det er meget nemmere, at amme når man har barnet tæt på, end hvis man skal helt op og vågne for at give bryst. Sådan her, kan man gøre det i søvne 😉

En anden ting, for os er hun altså stadig en baby, selv om hun for dig virker stor. Hun er 1 år, for fanden… Jeg vil ikke kunne sove roligt med hende i det andet rum. Det er faktisk heller ikke vores behov eller hendes, at vi skal adskilles. Alle foretrækker nogen at sove med, så hvorfor skal de helt små være alene, når de allermest har brug for dig? Ville du smide din partner ud af sengen?

Vidste du måske, at man forebygger vuggedød, ved at barnet sover i samme rum som moderen? Barnet falder til ro ved at mærke/fornemme mor. At sove i mors nærhed har bla. en indflydelse på barnets evne til temperaturregulering, og desuden sænker det barnets stressniveau. (kilde: Favnen Fuld)

Vidste du, at det faktisk ikke er sundt, at barnet sover igennem/mange timer i træk som så lille? Det at barnet vågner et par gange, er også med til at forebygge vuggedød. Vågner du ikke også selv? Måske husker du det ikke, men de færreste sover altså som en sten, fra de lægger sig til de står op. Mange timers dyb søvn kan være farligt og have indvirkning på barnets neurologiske udvikling. (kilde: Favnen Fuld)

Heldigvis er min mand og jeg enige, så andres mening behøver jeg ikke.

3. PASNING : Hvordan kan det være, hun aldrig bliver passet? Savner I ikke alene tid? Hun skal også lære at være ude, og ikke være så morsyg.

A er ikke blevet passet af den simple grund, at det ikke er hendes behov 😉 Desuden kan jeg ikke se, hvorfor hun skal passes af andre? Hvad er det, der er så vigtigt i mit liv, ud over hende og hendes far? Intet. Far passer ikke, far er far.

Du mener, det også må være mit behov, at få hende passet, og få slappet af. Måske? Behøver jeg minde dig om, at hun går i vuggestue? Et sted mellem 9-14. Det er MASSER AF TID. Typisk kan jeg slet ikke vente på, at hente hende igen! Den eneste grund til at hun går der er pga min jobsøgning og ønske at komme i job.

Alene tid med far, siger du? Nu er det sådan, at min mand kan disponere sin tid som det passer ham. Så hvis du mener, alenetid udelukkende er om aftnen, så tager du fejl. Desuden er jeg fuldstændig færdig om aftnen, så hvad ville vi ud af, at gå ud eller lignende? Så foretrækker jeg altså, en date midt på dagen med en god frokost, og hvad der ellers byder sig 😉 og det kan vi heldigvis tillade os!

Der er dog nogen, som reelt har behov for pasning af flere årsager. Det er ok! Vi er alle forskellige. Du ved ikke hvad den person kæmper med, og hvorfor behovet eller manglen på dette er der. Så lad nu være med at være så kritisk, fordi du tror, du ved bedre, end de to personer, der sidder med det.

Jeg tror, jeg taler på alle forældres vegne, at vi alle gør vores bedste. Hvordan vi end vælger at gøre tingene. Selvfølgelig ønsker vi det bedste for vores børn! Det er der ikke nogen tvivl om.

Hvorfor er behovet så stort, for at sætte spørgsmålstegn ved alt?! Man kan faktisk også godt spørge uden at være dømmende i tonen. Eller bedst af alt, hvis du virkelig undrer dig, så læs lidt om det. Sæt dig lidt ind i tingene, og hvis nogen ikke svarer som du håbede, så lad vær med at blive ved med at køre i emnet. Drop det! Der er ikke noget mere følsomt, end for mødre, at blive dømt og udspurgt om deres moderrolle.

Måske stiller du mange spørgsmål, fordi du ønsker afklaring ift hvordan du selv vil gøre det. Én ting jeg har lært er, at du kan have så mange forestiller om tilgange, og de kan alle ende ud i ingenting, for der kan være så mange årsager til, at vi fravælger og tilvalger når vi endelig står i situationen. Det vigtigste er, det er vores valg.

Der er mange flere ting, såsom sut, ble, børnetøj, vikle, vuggestue / dagpleje vs hjemmepasning mm. Listen er lang! Mange ting er kulturbetinget og så vælger vi ud fra normen, fremfor hvad vi føler er mest rigtigt for os.

Vis mere forståelse. Vis mere kærlighed. Vær sød og respekter andres valg!

❤️

Tak fordi du læser med.