ATT og PTT – a hva’ for no’e?

Jeg skylder en opdatering. Sidst I hørte fra mig var ved baby og amning, og de ting vi havde at slås med.

Det viste sig, at Aydin desværre havde både stramt tungebånd og læbebånd.

Vi begyndte til behandlinger hos en osteopat, og der var heller ingen tvivl om, hvad hun syntes – alle var enige om at han var alt for stram, og han kompenserede meget, så han var sindssyg stærk i sine kindmuskulatur og kæben.

Mange har svært ved at sætte sig ind i, hvad det er for noget, og jeg fik spørgsmål fra rigtig mange om, hvorfor der var snak om Holland, og ikke noget der bare blev fikset herhjemme. Det var rigtig trættende for mig, for jeg kæmpede hver dag, og samtidigt skulle jeg tage stilling til hvad andre havde af meninger og holdninger, fremfor bare at føle støtte eller bare at de holdte kæft og nikkede.

Der er trods alt kun mig og mit barn, der ved hvilket helvede vi har været igennem de første 9 måneder.

Jeg kan anbefale, at man læser lidt på www.stramttungebaand.dk – jeg smider gerne et par screenshots op her på siden.

.

Klinikken i Holland – Kirsten Slagter

Selvfølgelig undersøger vi forældre altid hvad der er af muligheder, og hvad der er det rigtige for vores barn. Ingen gør noget med skyklapper på! Det her var svært, men gud, med det vi var igennem, så var der ingen tvivl om, at vi skulle tage chancen og komme til Holland hos Kirsten Slagter – ASAP. Vi havde alt for kort tid, da vi jo skulle rejse d. 4/6. Vi fik en tid d. 22/5 hos Suzanne Wink, som er blevet oplært hos Kirsten Slagter.

Klinikken er endda den første i Europa som udfører denne behandling.

Inden afrejse sagde de fleste behandlere og erfarne mødre, at det kan være at hans alder gør, at der ikke kommer en forskel ved amning, fordi han har haft denne teknik så længe. Faktisk starter deres sutteteknik allerede når de er 6 måneder inde i maven! Well well, vi kan ikke gøre så meget andet end at håbe, og hvis ikke, så kunne det være, at de andre symptomer forsvandt.

Turen til Holland

Vi besluttede, jeg selv skulle tage afsted med Aydin, så jeg kunne have fokus kun på ham, og farmand og Adriana fik en hyggedag sammen ud af det.

Suzanne Wink er utrolig flink og sød! Jeg mødte hende ude på gaden inden vi gik ind og hun hjalp mig ind. De forklarede alt inden, og tjekker ham selvfølgelig først, og viser hvordan man skal lave aftercare mm.

Aydin foran klinikken

Jeg lå i tandlægestolen med ham oven på mig, og der var to damer med inde, den ene Maiken, som hjælper med amning mm. Tungebåndet gik nemt nok, men hans læbebånd var ret stramt! Det krævede 3 forsøg, og bla at nogen holdte ben, en anden hovedet, og mig selv hans arme. Det var hårdt! Men lige så snart der var slut, så var han igen rolig.

De sagde jeg skulle amme ham, så han kan få noget trøst. Der sad jeg så i stolen med ham, mens Suzanne gik ud og i gang med en anden baby, sammen med den anden dame, og Maiken var tilbage.

Efter indgrebet – store følelser

Så snart han blev lagt til var det en verden til forskel. Den følelse, den var så ubeskrivelig. Jeg følte mig lettet, lykkelig og samtidig ked af det! Jeg husker, jeg kæmpede med at holde tårerne tilbage, og fik fremstammet “Is it normal to feel such a big difference already?”

Så kom Maiken hen, og spurgte hvordan det føltes. Det var så let, så blidt, og man kunne bare mærke og se på ham, at han brugte tungen som støtte og have munden ordentligt åben om brystet, og ikke gang med gummer/læberne i vorten.

Hertil sagde Maiken,”this is, what most mothers experience after the release“, og kom og aede mig på kinden, og så brød jeg ud i gråd…

Tænk, at vi i 9 måneder har begge kæmpet med noget, der bør være så nemt og let! Jeg var så ked på begge vores vegne, at vi ikke fik hjælp længe før, og så lykkelig over, at jeg uden tvivl havde taget den rette beslutning for MIT BARN ❤️

Klippet (som jo egentlig ikke er et klip, da de bruger laser) var piece of cake, efterfølgende ventede aftercare, som skulle være noget værre noget.

Aftercare

… Og det var det! Nøj de første to dage var hårde, for han var pisse ked af det hver gang, men jeg blev ved. Fandme nej, om jeg skulle være årsag til at der groer sammen igen, nu når vi endelig var på rette vej. Så er det altså der mindste jeg kan gøre, for at hjælpe ham videre.

Man skal blive ved med aftercare i ca 3 uger, og det er i morgen 3 uger siden. Han har fået 2 osteopati behandlinger efterfølgende (og vi skal have flere senere), og han er slet ikke så sammenbidt som før, hans kinder er blødere, han overlæbe syner større nu, og hans næse blødere. Alle symptomer er næsten væk (det med søvn kan måske være pga vores u stabile liv pt), og det hele spiller. Thank God.

Her er symptomerne inden klippet:

.

… og efter klippet!

Det allervigtigste og -bedste er, at det sår jeg fik på brystet, og som jeg har smurt med alverden i +2 måneder, for at få det til at hele, helede på 3 dage efter indgrebet! Amningen var reddet og vi kunne nyde det igen og nu føler jeg, at vi begge to er glade og trives.

Er det egentlig ikke dét, det handler om?! Mor og barn der trives og får den hjælp de har brug for.

Tak

Jeg skylder et kæmpe tak til en fantastisk kvinde, som har været det igennem selv – først med baby, senere med den store pige og manden. Mia, du har været min klippe igennem alt det her ❤️ tak for dig.

– og tak for de fantastiske kvinder og mødre i gruppen Dansk Støttegruppe for stramt tungebånd – Danish Tongue tie support group:

https://www.facebook.com/groups/1602133036750049/

Tak fordi du læser med.