Okay, der er en ting, der har irriteret mig for vildt, hver gang vi skulle igennem Security i Cph lufthavn.
Den ellers fredfyldte baby, der sover trygt i morens favn (vikle mm), eller i klapvognen, skal altså ikke sove når vi er nået til security. Vel?!
Nej, babyen skal tages ud, og alt andet skal på båndet, mens mor og baby går igennem kontrollen.
Hvorfor? Fordi der åbenbart findes syge hoveder derude, som kan finde på hvad som helst, så selvfølgelig skal A på 6 mdr lige testes for narkotika på hænder og tøjet. Eller denne gang, med hoste og en løbende næse, kun få 50 min lur, fordi hun jo skal igennem kontrollen. Det kan jo være mor og far smugler noget igennem.
ALTSÅ FØJ!
Det går mig simpelthen så meget på. Jeg ved ikke hvorfor vi har været så uheldige, at hun lige sov på de her tidspunkter, men hvor har jeg ondt af hende 🙁
Og folk med børn, ja, de vil sgu forstå det. En pylret baby pga træthed er bare ikke særlig rart.
Nå og en anden ting, som vi er kommet frem til, er… Danmark er åbenbart det ENESTE sted, hvor babyer ikke har priority! Hvor end vi har været, så er vi altid blevet vinket op, så vi ikke står i kø – dvs. ALLE STEDER i lufthavnen, fra security til boarding. Undtagen herhjemme selvfølgelig. Vi har jo trods alt ligestilling, ikke? Eller….
Nå, lidt brok skal der ud en gang i mellem :p
Næste gang kan I så læse om vores ellers gode tur til New York 😉

What do you think?