
English version here
Thailand, Koh Samui 🇹🇭
Thailand er ikke kun paradis for børn, egentlig, men det er især familier. De er utrolig ydmyg, venlige og serviceminded. De fleste steder i hvert fald. Og så er de utrolig glade for børn! Hvilket er et kæmpe plus, når man har et barn med krudt i numsen og render alle vegne. Så har de intet imod at være med på leg 🙂
Flyturen
Shit, vi var heldige at have en ekstra plads til A! Både mod Thailand og på hjemrejsen. Vi gik selvfølgelig mange ture op og ned af gangen, og sagde hej til alle, og A fik oppustede Thai Airways fly og bamse af stewardesserne. Ih, sikke en glæde. Selv om hun slet ikke sov særlig meget, så gik bygge ture utrolig godt. Hun er vant til det, den lille rejsetrold.
Læs her min egen Top 10 over ting til rejsen med baby/barn.
Chaweng Beach
Vi var nok nogen af de mange, som faldt over hotellet KC Resort over water villa. Det var dog umuligt at få mere end 4 nætter i periode vi skulle afsted. Så det gjorde vi, og valgte et andet hotel i de resterende 10 dage.
KC Resort er virkelig overrated efter min mening. Det er utroligt smukt at se, men slet ikke vedligeholdt og virkelig gammelt. Zlatan sagde dog, at han havde sagt det til mig inden vi bestilte, men som en af de mange ting, som jeg åbenbart har fravalgt at høre.
Jeg var mest skuffet over morgenmadsbuffetten. Nøj, den var ringe! Magtede nærmest ikke afsted om morgen 🙈 Man skulle hele tiden være efter dem for at fylde op med fx frugt, vand, juice what ever. Not cool. A levede stadig af æg hver morgen – og herovre var det heeelt okay uden Vegeta 😃 (Bosnisk krydderi, der mest af alt minder om løst bullion).
Nå, men man kan vel kun være glad for at vi ikke kunne få flere dage på det Resort. De første dage var også svære pga jetlag, og A der holdte os oppe om natten for at holde fest efter kun 4 timers søvn.
Bo Phut
Næste destination var lidt nordpå ved Big Buddha. The privilege Hotel Ezra Beach Club.
Jer der følger med på snap har spurgt ind til navn og sted, og har været (lidt) misundelige, hvilket jeg forstår 😊 Det var utroligt lækkert! 10 dage her føltes ikke en gang som lang tid. Vi kunne sagtens forlænge. Et værelse med privat pool og direkte adgang til stranden var ren luksus. For slet ikke at nævne deres morgenmadsmenu og – buffet! Mums..
De var utrolig venlige, og kom med mere vand på værelset pga A, og fordi A på det sidste gerne vil have “čaj” (/chai/=te) og det skal være kamille, så kom de også og skiftede alt Lipton te ud med kamille. Ellers skulle vi tage taxa til Chaweng Beach, for det var det eneste mulige sted, at købe en pakke kamille! 😂 som farmaceuten sagde “chamomile is not popular in Thailand”.
Vi ville egentlig på tur til andre øer, men fordi alle ture er med speedbåd kunne vi ikke pga A. De tager kun børn over 4 år med.
Så vi nød dagene ved poolen og stranden. A elskede stranden og smagen af saltvand haha – “mmmh” med en finger i munden.
Hvor skal I spise?
Fisherman’s Village er for nice. Det er så hyggeligt og fyldt med restauranter. Vi nåede kun at tage derhen 2 gange, fordi vi ventede alt for sent med at afprøve det.
Ved vores hotel var der en restaurant ud til stranden, Ocean 11. Siden 2008 er den blev kåret til Thailands bedste restaurant. Det vidste jeg ikke før efter et besøg derovre og jeg måtte Google lidt og se nærmere. Det er vildt lækkert mad! Der er lidt af hvert. Både thai og vestligt. Det jeg prøvede var Gnocchi med laks i champignon sauce. OMG en foodgasm! 😍 Det var seriøst noget af det lækreste jeg har smagt.
En anden restaurant jeg vil anbefale hedder Green Leaf Restaurant. Den ligger lige overfor The Privilege Hotel. Her er der også lidt af hvert på menuen, men deres thai retter er virkelige gode! Selve restauranten er en fin have, så hyggeligt om aftnen.
Så var der også en food truck foran Tesco super markedet, som var i den billige endte til 70-80 baht, og det var også ret godt. Vi er generelt glade for de små thai steder, som ikke syner af meget, men deres mad er fantastisk! Man sidder dog lige ud til en trafikeret vej, så det var ikke ret trygt med A, der bare ville løbe rundt og faktisk var det lidt for varmt at sidde der. Så vi endte med at “opgive” og tage maden med på hotellet.
Koh Samui vs Khao Lak
Hvis der absolut skal være et men ved årets destination, er det, at priserne er væsentlig højere her end i Khao Lak. I Khao Lak kunne vi spise for under 300 Baht samlet, mens vi i Koh Samui lå mellem 1000-2000 Baht hver gang. I Khao Lak var der også meget mere lokalt dvs. små steder, og ikke som sådan restauranter, som også er omtalt mm. Måske det også har en del at sige. Man kunne sagtens finde billigt mad i Koh Samui også, men stadig ikke på niveau med Khao Lak. Dog er det utroligt smukt, og man kan komme let omkring osv. Det er et stort plus. Turen fra Phuket ud til Khao Lak var lidt hård. Der var for mange sving, og A blev helt køresyg, og hun var 6 mdr den gang.
Thailand skal opleves! Det er skønt lige meget hvilken del man tager, det er jeg ret sikker på.
God rejselyst!

What do you think?