
Jeg har for et par måneder siden skrevet dette indlæg, men aldrig fået det delt, fordi jeg ved tingene ændrer sig med tiden. Nu er der mange gravide IGEN, så jeg tænker, why not.
.
KÆRLIGHED. TRISTHED. KYS. TÅRER. KRAM. FORVIRRING. LYKKE. TRÆTHED. GLÆDE. HUMØRSVINGNINGER. GLÆDESTÅRER. OMKLAMRENDE. OMFAVNDENDE.
Jeg tror, jeg mangler sådan ca. 1000 flere ord, som kan beskrive de følelser man oplever, når familien vokser. Man bliver ramt af en lykkerus, og man er ved at springe af glæde, når man ser større søskende vise så stor kærlighed til det lille væsen, som du lige har født. Dét hele giver mening, og man vil ikke være det foruden.
.
I need +1000 words to describe the feelings that you have when the family grows. At first you’re in a happy bobble, especially when you see the older sibling(s) show love and affection for the tiny baby. In this moment, everything makes sense and you wouldn’t have it any other way.
.
Når hverdagen starter og ens lille boble brister, ja – så kan det føles som om man er løbet ind i en mur. Manden starter på job – og ja, lige meget hvor meget man vender og drejer det, så er det altså en BREAK fra hele kaosset herhjemme. Dét har jeg fået fortalt fra mange mødre, der selv er startet i job. Arbejdet giver dem en mental pause fra de ting derhjemme, og de kan fordybe sig i det de nu laver. Det kan man ikke rigtig med en nyfødt. Storesøster skal i vuggestue, og ens barsel er slet ikke som den var første gang.
ALT skal planlægges, forberedes, klares og ordnes i den tiden den store er i institution.
Så der er sjældent meget tid til en selv og afslapning. Man bliver også touched out (læs om det her og her), og så kan man let hugge hovedet af manden, hvis bare han siger eller gør én ting forkert.
.
But then the daily routine starts and the bobble bursts. It feels like you’ve hit the wall! The husband starts working again – and for the majority of people their jobs give them a mental break from everything that goes on at home. However, staying at home with the little one is nothing like a break, or worst of all, a vacation as many portrait it! Nothing is like the first time around and EVERYTHING needs planning. Therefore, where’s almost no room for breaks, and this is where you can get touched out, and basically you want to rip the head off someone (husband!) if they say or do anything wrong.
.
Touched out: “Mother is the safe haven. Mother is where ‘milkies’ happen. Mother is the one that is usually there. Mother is the vehicle baby goes everywhere with. It can be extremely tough…” (link)
Så er der den forbandede DÅRLIGE SAMVITTIGHED hele tiden. Det føles som om, det er en ond stemme, der hele tiden hvisker til en, at man ikke er god nok, og man ikke gør det godt nok, og man kunne også gøre det bedre osv. osv. osv. Den stemme er dog KUN ens egen. Jeg tror, alle der har fået andet barn har følt den dårlige samvittighed over for det store barn. Mest er det uberettiget, og man skal også huske på at man altså er meget hormonel, når man har født og ammer mm.
.
Not to mention the constant guilt all the time. It’s like a voice that keeps telling you that you’re not good enough or that you can be better etc. It’s only in your head! I’m sure everyone with +2 children have had that feeling. Mostly it’s unjustified and let’s face it, the mother is filled with hormones. She’s not the most sane 😂 You’re doing GREAT!
.
Så ja, mange dage går bare med aflevering og hentning af den store, og afhængig af lillebrors humør, så kan det være at der bliver vasket tøj og lavet mad, men det kan også være det ikke bliver gjort – OG DÉT er altså normalt og okay. Man skal lære at acceptere, at man ikke er en blæksprutte og perfektionisme er noget der hører til på Instagram 😏
Jeg har derfor valgt, at være bedre ved mig selv og det vil jeg bl.a. gøre ved at lave madplaner, samt forsøge at forberede det meste om formiddagen, så det er klart og ikke venter til når den store er hjemme. Den tid inden aftensmaden ønsker jeg at NYDE med ro fremfor stress. Det er heller ikke altid, at Adriana ønsker at være på efter VS, men når hun gør, så er det ikke mig, der skal sætte en stopper for det. En anden ting, som jeg blev gjort opmærksom på af sundhedsplejersken er, at skrive 3 positive ting ned som man har oplevet/gjort i løbet af dagen. Derved skubber man de negative tanker væk, som jo er dem der fylder mest, og så fokuserer man på de positive. Man kan jo altid finde noget negativt, men det er faktisk rigtig svært når man tvinges til at sige og skrive det positive.
.
It’s OK to skip the daily chores once in a while in order to have a break. The laundry, cleaning etc will still be there waiting. It’s important to accept things as they are – you’re not an octopus and perfectionism is on Instagram not IRL 😏
I’ve chosen not to be so tough on myself. I won’t regret the laundry I didn’t wash but I’ll regret for missing out on precious time with my child. I’m not on maternity leave to be a maid but to care for my children. I want to start focusing on 3 things that was good / I did well during the day, in order to get rid of the negative thoughts. I’ve had great experience with The Five Minutes Journal back in 2014, where I lived with my parents in law. That situation was doomed to fail so I needed something to keep me up.
.
Jeg brugte denne metode ret meget mens jeg skrev speciale. I den periode boede jeg, sjovt nok, midlertidigt hos svigerforældrene. Jeg kender INGEN som ville kunne overleve det her. Det er meant to be et generations clash! 🙈. Så jeg fandt fokus og ro ved Five Minutes Journal. Jeg skulle skrive 3 ting ned som man var taknemmelig for, og 3 ting som ville gøre dagen god, samt give sig selv bekræftelse. Om aftnen skriver man 3 ting ned som har gjort ens dag god/fantastisk osv. Så forblev man i den positive bane.
DET VIL JEG GERNE GENOPTAGE.

What do you think?