Nå, tager I Adriana med? 

Vi har haft vores nedtælling i gang i over en måned, men NU er det slut! Kufferterne er ved at være pakket, og A skal på sin første store, lange tur i morgen ✈️ 

Er der en ting vi begge var enige om, så var det, at vi også skal opleve verdenen MED børn 🙂 

Så jeg kan simpelthen ikke forstå, at folk bliver lidt overraskede, og spørger ind til om A skal med os. Ja, selvfølgelig skal hun med! Hvor skulle hun ellers være? 

Helt seriøst, så har vi ikke fået børn, for at de skal efterlades hos folk, for at vi selv kan nyde livet. Den tankegang er langt fra min! Man har vel selv taget en beslutning om at få børn.  Ja, rutinerne bliver ændret og man skal tilpasse dagene til det lille barns behov, og ikke sin egne egoistiske behov. MEN det betyder altså ikke, at man ikke kan gøre ting med børn 😉 just saying. 

Så en påmindelse, JA A skal være verdensborger. Hun skal ud og nyde livet og opleve verdenen fra små ben. Hun skal høre og lære forskellige sprog, se andre kulturer og hun skal se, at vi alle ikke ser ens ud (gudskelov for det!). Hun skal ikke vokse op i en lukket kasse og være sig selv nærmest, og være bange for alt udefra kommende. 

Som 4,5 måneder gammel, siger A “agryyyyyy” til jer alle 👋🏼 

Tak fordi du læser med.