#jordemødreforlivet

Da jeg var gravid og der skulle stemmes til FV15, læste jeg nogle kommentarer som, “Mit barn skal ikke fødes under en rød regering” , og lign. Jeg forstod det slet ikke. Det var jo alligevel som et valg mellem pest eller kolera. SR regeringen havde øremærket 260 mio til landets fødeafdelinger. Noget som blå regering har trukket tilbage. Så hurra, til dem der ikke ville føde børn under rød regering. Men om jeg vil føde et barn under en blå regering, og under disse vilkår som videoen viser. Fandme nej! 

#GIVOSDANMARKTILBAGE 

Jeg har hørt mange skrækhistorier om fødsler og ophold på hospitaler, men hver gang nogen spurgte om jeg var nervøs for at føde, så tænkte jeg altid “hvad skal jeg være nervøs over? Jeg ved jo ikke hvad der venter mig“. Og helt ærligt, jeg havde en drømmefødsel! Så jeg glædede mig til at komme hjem og fortælle det til mine medgravide, “der er intet at frygte!”. 

Nu florerer denne video på Facebook, og først der kan jeg genkende en masse ting. Jeg har intet dårligt at sige om mit fødselsforløb, andet end at vi ikke blev taget alvorligt til at starte med. Egentligt var jeg heldig, at jeg fødte så hurtigt. 

Når jeg tænker tilbage, så tror jeg vi 5-8 gange fik at vide “vi har meget travlt i dag”. Jeg er førstegangsfødende, så jeg vidste ikke hvad der ventede mig, men man er altså ikke i tvivl om det er veer/presseveer/fødsel! 

… 

Tirsdag d. 30. juni 2015 vågner jeg for at komme på toilet. Kl er næsten 6. Da jeg skal til at gå tilbage rammer en smerte mig, og jeg kan kun bøje mig forover. Det går over, men kort efter kommer den igen. og igen, og igen. Så jeg skynder mig at tage min graviditets-app frem, og trykke på ‘contractions’, og yes, der var kun 5-7 min. imellem veerne og en varighed af 45 sek. til 1 minut. 

“Skaaaaat, jeg har veer!“, men for helvede jeg kan ikke stå op. Så jeg løber frem og tilbage fra seng til toilet. Min mand ringer til FG og de beder ham om at få mig i bad, for det her tager altså laaaaang tid. Der går 10 min. og min mand siger “Fuck det her! det er ikke normalt, hvis du skal have det sådan i 30 timer!”  (Endnu en skrækscenarie vi har hørt om). Så han ringer igen. Det må have været 3 opkald. Til sidst får vi lov at komme, da hun kan høre mig i telefonen. 

Manden har pakket alt og bilen står klar, men jeg vil slet ikke ud. Jeg tør ikke, for jeg er sikker på at babyen popper lige om lidt! Alligevel får han mig ned til bilen, og hvad sker der?! Lige da jeg skal sætte mig ind får jeg den første presseve. Holy shit… Jeg bliver  panisk, og vil nødigt s**** i vores nye Audi.

Vi kommer ud på hospitalet, og jeg rammes af 3 presseveer på vej mod FG. Alle kigger og ingen tilbyder hjælp. Da vi når frem smider jeg vandrejournalen, og får spørgsmålet “Føder I tidligt i din familie?”. Øh ja, mor er turboføder og jeg har ikke tid til at tale med dig. Jeg fik øje på et toilet og skynder mig derhen inden den næste presseve rammer. De råber efter mig, at vi skal ind på venteværelset, for de har travlt nu. Jeg tænker, ja ja, jeg skal bare på toilet! Men hun kom sgu efter mig og hev mig med ind på en lille stue. Her undersøger hun mig, og kigger på os begge “Søde ven, du skal føde nu. Du er 10 cm åben”. 

Jeg stirrer på min mand, og har lyst til at skrige. Først fordi jeg var pisse glad! Jeg ville ikke sendes hjem, som så mange andre oplever. For det andet, så var jeg så rasende over, at vi var vejledt forkert. Så jeg kunne have endt med at føde hjemme eller i bilen, fordi de ikke ville tage imod os. Selv om mine veer var regelmæssige! 

Kl. var 8.30 og herfra går det stærkt. Jeg kan ikke en gang huske hvordan jeg kom på fødestuen, og hvordan tøjet kom af mig. Men jeg havde en jordemoder ved mig HELE TIDEN! Hun smuttede kun i 2 min. af gangen, og undskyldte meget da hun på et tidspunkt blev nødt til at gå på toilet. Jeg fødte 11.55 og fik besked på at komme med det samme næste gang. Ja, hvis I gider tage imod os 😉 

Derefter ventede vi til 15.30 før vi blev flyttet til vores stue. Igen pga travlhed. Da vi kom derop, lagde jeg mig med baby A i sengen, og manden tog ned til bilen for at hente vores ting. Inden han forlader stuen trykker han på knappen, så en jm kan komme. Vi har nemlig ikke fået noget info og jeg ved ikke hvor jeg skal lægge baby A, eller skifte hende. Der var inter på stuen. Det skulle han aldrig have gjort! En crazy jm kom, og sagde slet ikke hej, men direkte “I skal ikke trykke på knappen! Vi er kun to på arbejde, og jeg har brækket min tå”. Wow, lidt skræmt, tænker jeg, fint så gå da med dig, bruja. Hun kom 2 timer senere og forklarede en masse, og vi fik en pusleplads. 

Men stor ros til den jm som var ved min side under fødslen, selv om hun rørte mig steder og tidspunkter jeg slet ikke kunne klare :p men hun var der, og hun skulle arbejde 4 timer over efter min fødsel. Igen pga travlhed. 

Støt #jordemødreforlivet for vi har brug for dem! 

Regeringen laver besparelser på de mest nødvendige områder, og alligevel laver de reklamer om at vi skal lave flere børn og komme tidligt i gang. Hvor er logikken? 

Tak fordi du læser med.