Fra ælling til elefant – As institutionsskift

I denne uge startede indkøringen i den nye institution, hvor A nu er en elefantunge. Jeg har været så nervøs siden beslutningen blev taget, men hun har bare klaret det så godt. Jeg deler oplevelsen i små bider.

Mandag

Vi kommer ind på stuen og A går med det samme i gang med at lege. Hun spotter IKEA køknet, og så er der dømt fest. Først da Lone (den ansvarlige for indkøringen) nærmer sig, skynder A sig over til mig og sætter sig i mit skød. Allerede inden der er gået 30 min. er jeg simpelthen blevet vild med Lone! Hvorfor? Derfor…

L: Hvor stammer dit navn egentligt fra? Jeg har ikke tænkt på det før en anden spurgte, hvor I var fra. 

M: Vi er begge to fra Bosnien. 

L: Taler I så bosnisk til Adriana? 

M: Ja, det er det, som er faldet os mest naturligt. Dog synger jeg også på dansk, fordi hun nu selv tager initiativ til sang med fagter. (Ja, A laver lille peter edderkop, hjulene på bussen, Drala osv fagter når hun vil have, jeg skal synge for hende). 

L: Ej, det skal I endelig blive ved med! Måske kommer hun lidt bagud med det sproglige fordi hun hele tiden tænker i to sprog, men det kommer til at gavne hende så meget senere i livet, og hun får så nemt ved at tillære nye sprog. 

Say what? Jeg er aldrig blevet mødt med så positiv en tilgang til det at være tosproget! Må jeg godt allerede sige, at jeg elsker Lone? 😀

Tirsdag

A er igen hurtig til at kaste sig over leg, og hun har allerede blevet venner med D som er ca. 2 måneder ældre end A. Hun er super god til at gå over og lege, og iagttager meget de andre børn. Vi bliver igen en times tid og tager hjem.

Onsdag

I dag skal jeg prøve at gå i 30 min. Jeg gør det så roligt som muligt, og beskæftiger A med leg før vi skal vinke. Som forventet bliver hun ked af det, men hun krammer Lone og vi siger vi ses.

Der går ca. 5. min. og så kommer den anden pædagog ind til mig og siger, “Jeg vil bare fortælle, at hun har det godt. Hun faldt hurtigt til ro og leger nu. Jeg kommer og henter dig senere.” Åh, dejligt! Der går ca. 20 min. og jeg bliver hentet. As humør har svinget i den halve time.

Da jeg kommer ind sidder hun på skødet af Lone og iagttager en leg mellem de to andre piger som er klædt ud som prinsesser (en leg som er populær både blandt drenge og piger her). Hun bliver glad da hun ser mig og jeg får en kæmpe krammer! <3 Vi takker for i dag, og aftaler vi gør det samme i morgen.

Torsdag

Vi møder ind lige inden sangkufferten tages frem. Vi sidder og hygger på gulvet, og da pædagogen siger “hvad skal vi nu?” så jubler alle børn! A bliver helt optaget af hvad der foregår, og kan ikke fjerne blikket fra pædagogen, som er i gang med at tage kufferten ned fra hylden. Da A spotter kufferten bliver hun så begejstret, at hun løfter begge arme op og udbryder “Eeeeeeeeeee!!!”, eller Jaaaah? :p Jeg smelter… 

Nu hvor sangkufferen er kommet frem, så siger jeg “Hej hej, Adriana” og vinker, men hun kigger blot på mig og skynder sig over, for ikke at gå glip af noget med de andre. Wow. Jeg ender med at sidde i 1,30 timer i personalestuen, og kan ikke forstå hvad der sker. Har de glemt at hente mig? … Så går døren op, og Lone er helt glad – “Ej, hun har klaret det SÅ godt! Hun har slet ikke grædt.” Bum, så følte jeg mig 10 kg lettere. Kan det virkelig passe? Er hun bare on.

Da jeg kom ind på stuen blev hun vildt glad og kravlede på knæ hen til mig med et dejligt smil. Hun viste mig alt mulig på stuen og var bare glad. Jeg er lykkelig. 

Fredag

I dag skal vi prøve, at hun er med til sangkuffert, frugt og frokost. Så hun bliver afleveret kl 9 og hentet kl 11.20.

Selv i dag har hun klaret det uden problemer og tårer. De har været ude og lege i fællesområdet (Savannen) med de børn, og hvis A har haft brug for noget har hun været god til at opsøge de 3 pædagoger fra stuen. Da jeg hentede, sad hun sammen med et andet barn på gulvet, mens Lone sad og læste op af en bog.

Vi glæder os allerede til mandag!

Denne indkøring er simplethen gået over al forventning.

Hun tager det så pænt, og der er en dejlig ro på stuen – selvom børnene er nogle vildbasser til tider, så mærker man roen ved pædagogerne, og det er virkelig en skøn følelse. En ting som adskiller sig fra den anden vs er, at selvom der er én ansvarlig for indkøringen, så gør de meget for at denne person ikke er den primære pædagog, netop for at undgå situationer, hvor barnet kun er tryg ved den person. Jeg fik også at vide, hun går over til dem alle 3 og er meget udforskende og tøver slet ikke. Det er bare så vigtigt! Jeg tror, det har hjulpet at se stuen an i to dage, hvor ingen pædagoger har ageret “modtagende”, men bare har fulgt hende og set hende an, og vice versa.

Jeg er utrolig glad for den beslutning vi har taget, og jeg glæder mig til at se hendes udvikling på Elefant stuen.

Adriana i fællesrummet i den nye institution

#TrupkoSlon #Elefantunge

Tak fordi du læser med.