Af hjertet tak!
Tak til alle, som viser så stor interesse for min blog, og som ønsker at følge med i vores eventyrer 🙂
Da jeg startede med at skrive, så valgte jeg at skrive på dansk. Ja, jeg tænkte meget over det, og måtte indse, at jeg faktisk var blevet mega dårlig til det skrevne dansk. Det skyldtes mest, at jeg som studerende i 2-3 år skrev alt på spansk, og så 2 års kandidatuddannelse på engelsk. Ja, jeg kunne efterhånden ikke tænkte på dansk uden at begynde at smide engelske ord ind.
Så det var lige så meget for min egen skyld, at komme i form igen, hvis man kan sige sådan 🙂
Kom nu til sagen…
MEN… ja, sådan et kommer jo. Ja, jeg havde egentligt forudset det den gang, så det overrasker mig ikke. Mit netværk er jo spredt rundt i hele verdenen, og vi har også meget familie i hele Europa, USA og Canada. INGEN af dem kan forstå mine indlæg, og er meget interesserede i at følge os, og læse om vores oplevelser i den store verden.
Så jeg har nu besluttet, at jeg vil begynde at skrive vores oplevelses-indlæg på engelsk. Jeg vil endda tage og skrive nogle af de tidligere indlæg i en engelsk version.
Jeg tænker, at vi i Danmark er så hardcore til engelsk, at det for de fleste ikke vil være et problem at følge med alligevel 🙂 lige pt. er det bare dobbelt arbejde for mig, at skulle “oversætte” og genfortælle alt.
Tak endnu en gang – og på forhånd tak for jeres forståelse!
Masser af forårs hilsner.

What do you think?