
Det er sgu helt normalt, at mødre får lidt (meget!) ondt i hjertet, når den lille skal begynde i pasning. Jeg er slet ikke en undtagelse.
A bliver snart 9 måneder, og hun er stadig langt oppe på listen. Så jeg ringede til Pladsanvisning for 1,5 uger siden, da jeg ikke vil risikerer, at A ikke får plads når jeg skal i job. Det jeg fik at vide var også det jeg frygtede. Hun kan ikke få noget før efter sommer, måske august-september. Jeg har barsel til juli. Hmm… Stress.
Jeg skynder mig at undersøge andre muligheder, som andre har fortalt godt om. Det er utrolig vigtigt for mig, at det er et ifavnsk personale ❤️ derfor overvejede jeg meget privat dagplejer som netop besidder disse egenskaber.
MEN ca 1 uge efter mit opkald, og et besøg i en anden vuggestue (vs) senere, så får jeg digital post, og A er blevet tilbudt plads i favorit vs! Jeg er så overrasket, især pga. meddelelsen i telefonen forinden, at jeg løfter A op og synger og danser. Hun griner også! Nok af mig…
Så ringer jeg til mor for at dele den gode nyhed… og bryder ud i tårer! 😭 hormonella får pludselig et reality check, og det hele er for tæt på og for virkeligt.
Pladsen er fra 1/5 og vi mangler at få lagt en plan for indkørsel osv. Da jeg jo synes det er tidligt, men indkøring hen over sommeren er no-go, sige de erfarne. Vi var på besøg i går, og alt var bedre end forventet. Så blide og søde, og tumler rundt på gulvet med masser af kram og leg ❤️
Så nu er jeg i hvert fald mere tryg og rolig. A kommer det bedste sted hen. A har også udviklet sig så meget på det sidste, at jeg ikke længere er bange for at lade hende komme i pasning. Hun har heller aldrig været bange for fremmede. Det er mere mig som ikke vil give mit barn til alle.
Nu skal vi nyde den sidste del af barslen for fuld skrue, og forberede os (mest mig) på indkøringen.
#StorPige

What do you think?