4.00 vækkeuret ringer… Zzz …
Vi ankommer 5.45-ish i lufthavnen, og ser, at vores fly er forsinket en time! Nedtur, men A sover i viklen det meste af tiden. Vi pakker barnevognen i Airshell og checker ind.
Først kl. 9.45 letter vi! A er småtræt og sulten, men er helt rolig under afgangen, og da vi er up in the air græder hun efter mad. Hun bliver ammet og falder med det samme i søvn. Hun sover i 1,5 timer og så leger vi, skifter ble, spiser og leger igen. Hun er utrolig rolig, og elsker at se sig selv i spejle, og at kigge i skærmen på flyet.
En kvinde bagved os bliver ved med at tale (også til sig selv). Et andet barn på måske 1 år græder hysterisk siden FØR boarding. Kvinden bagved siger til os,
“Ved I hvad? Der må være en grund til at den anden baby græder. I gør noget de ikke kan finde ud af, for sikke glad og tilfreds baby I har.”
Ja, der skal ikke meget til at underholde A😊 lad os håbe, det varer ved. Det andet barn græder dog helt frem til ankomsten 😔 og forældrene er afvisende for al hjælp de bliver tilbudt. Øv.
A får et par quick naps i løbet af eftermiddagen, og 4 timer inden ankomst får hun sovet lidt i viklen. Hun havde svært ved at sove pga. pilotens stemme i højtaleren, som på et tidspunkt var konstant!
Omk kl 18-19 dansk tid, så er hun meget træt og pylre og har svært ved at give sig hen. Sound Sleeper – ja tak! Hun falder omkuld ved 19.30 og heeeeeelt frem til landingen. Hun vågner kun ved, at jeg skulle have hende i viklen. Fantastisk 🙏🏼💗
I lufthavnen er det kaotisk og der går en time, hvis ikke mere, før vi får vores baggage og går igennem kontrol. Så går der yderligere 30 min. med info i bussen og ankomst til hotellet. A får mad i bussen og ved ankomsten til hotellet charmerer hun igen alle. “Ej, en lille en!!” 😍 og A er så klar til at tale og puste bobler.
Ankomsten er omk midnat dansk tid, og A er vildt frisk. Vi derimod glæder os til at lægge os. Så snart vi er checked in, sender vi hurtigt en besked til familien, og så tager vi alle tre et bad, og siger godnat. Zzz
Turen kunne ikke have gået bedre, selv i vores vildeste fantasi! Så nu kan vi kun se frem til at nyde 14 dage i disse fantastiske omgivelser.

What do you think?