
En ting Danmark er ret kendt for hvad angår børn, er at de sover udenfor i barnevognen. Yaiks!
Det kan være ret svært at forstå, for udefra kommende. Jeg har ladt mig fortælle, at da Bosniere kom til Danmark, så var det et forfærdeligt syn der mødte dem. Hvem behandler børn som hunde? (Ja, (tidligere) i Bosnien opholder hunde sig uden for).
Dog blev det med tiden accepteret. Min lillebror sov uden for i barnevognen. Det var jo meget normalt, at de sov ude hos dagplejeren. Det er det stadigvæk, inkl. vuggestuerne. I nogle vuggestuer skal man endda frabede, at ens barn sover udenfor, og ikke omvendt.
Danmark er blevet omtalt i udlandet angående dette, blandt andet i USA, hvor et par blev arresteret for omsorgssvigt, da de lod deres barn sove i barnevognen ude foran den restaurant, hvor de spiste. De havde forinden været i Danmark, og trods deres undren, så oplevedede de flere gange på deres rejse sovende børn ude foran cafeer og boliger. De valgte, at afprøve det hjemme i New York. Måske ikke det bedste sted at eksperimentere – de sagsøger jo folk for alt muligt.
Back to the case… Min mands bedstemor var på besøg, og fik nærmest hjertestop, da hun fandt ud af, at vi havde lagt A uden for. Hun sover på altanen, som er dækket foroven. Bedstemoren skulle lige undersøge om barnet nu også var i live, og hvad vi havde givet hende på. Men faktum er, at A sover meget bedre uden for – især når vi er hjemme hos mormor i det gode jyske vejr. Altså om dagen 😉 om natten samsover vi, og vi elsker det! Desuden bruger vi meget vikle og bæresele når hun er vågen, og barnevogn når der skal handles – tit med A i viklen, og barnevognen fyldt med indkøb. Det giver sjove blikke, ha ha.
Lad aldrig dit barn sove uden for hvis det er under -10! Giv altid vanter, hue og futter på.
I sidste uge var jeg i Babysam – et forladt sted på Amager – for at løbe en gave. A sov i barnevognen, og vågner altid i netop denne Babysam, fordi det er for varmt inden for. Så jeg lader hende blive uden for med babyalarm, som kun vil bipper, hvis A snakker/kalder/græder. Jeg var der max 10 min. inden en kvinde kommer en, og råber ud i hele butikken: “Der er et barn uden for i barnevognen! Hvem kan dog finde på, at lade sig barn stå ude!”. Jeg får lettere i panik, “Øh, sover hun ikke?”. Hvortil kvinden svarer, “Det så jeg ikke, men hun vifter med armene”. Øh, okay. Jeg går ud, og A ligger og leger med noget, og smiler da hun ser mig. Helt lydløst, hvilket giver mening, at jeg ikke hørte hende.
Jeg ville altså aldrig efterlade hende uden for, hvor der er trafikeret og mange forbipasserende, så hun er uden for øjenvidde.
Jeg tager A med ind i Babysam, og den kvinde der gjorde hele butikken opmærksom på det stirrer på mig. Jeg går forbi og siger, “Tak, fordi du gjorde mig opmærksom på at hun er vågen. Sover dit barn aldrig ude?”. Shit, nogle øjne jeg fik! (Hvis øjne kunne dræbe). “Nej?! Er du rigtig klog. Det gør man da ikke i dagens Danmark!” – og her stod jeg fuldstændig af og gik væk.
I dagens Danmark? Hvad fanden skal det betyde? Hun var selv tydeligvis dansk, hvilket undrede mig meget over hendes reaktion. Hvad gør Danmark så farlig – lige nu? Hmm… Tror hun, at de trængte flytninge kommer og hapser hendes barn?! Jeg tvivler på, at folk der flygter i nød, har brug for at påtage sig et ansvar for endnu et barn – hendes baby skal ikke frygte noget! Det er nok folk som Inger Støjberg, hun reelt er bange for. Hun vil jo tage personlige ejendele fra folk, og adskille børn og fædre. Anyways, så vidt jeg ved, er Danmark det land, hvor det er en selvfølge at børn sover ude. Hvis du er på besøg hos nogen, så er sandsynligheden for at du får tilbudt altanen eller gården frem for soveværelset ret stor. Danmark er også det land, hvor man har tillid til sine medborgere, eller det havde man. Som Camilla Højlund skrev i en artikel i går, så er vi ved at miste den danske folkesjæl, hvor vi ikke længere møder hinanden med tillid, men i stedet mistillid, og hvor tolerance erstattes af intolerance.
Hvorfor har man så travlt med at pege fingre af andre forældre? STØT og lær af hinanden i stedet for.
Ps. jeg mener bestemt, at man skal agere, hvis man finder et forladt, skrigende barn enten i barnevognen eller vandrende. Jeg mener dog ikke, vi skal kalde andre for dårlige forældre, fordi de gør tingene anderledes hos dem.
Hvad mener I? – og har I oplevet nogen være dømmende over for jer?

What do you think?