Mine bekendelser om de første 6 måneder

A har længe været en lille prop – vægten steg men længden fulgte ikke med, og pludseligt så spurter hun derudaf! 😍 og det kan tydeligt ses på hendes ansigt, hvor der førhen var 3 dobbelthager (hedder det mon dobbelt stadig så?) så har hun fået mere form. Yndigt. Det er så fantastisk, at se sit barn vokse og trives.

De første 6 måneder er gået lige så hurtigt som hun kom ud 😂😔 det er  skønt, men man har stadig lyst til at skrige #StopTiden !! Der sker så meget på kort tid. Hun griber ud efter alt, og har først nu anet sine fødder, men kan stadig ikke helt nå dem. Hun skriger som en måge, og andre folk vil nok sige det så fint “hun synger”, men farmand vil nok sige, “hun kan heller ikke synge, ligesom sin mor” 😋 

A er uden tvivl et nemt barn! Når man altså respekterer hendes grænser, og giver hende pauser fra stimulering. Det er ikke alle der lige har fundet ud af det endnu. Det går selvfølgelig mest ud over stakkels A når hun skal sove, men der kommer også frustrationer hos os som forældre. Kan vi være bedre til at sige fra på hendes vegne? Kan folk snart lære at LYTTE?! Og det værste for mig, at give sig selv skylden for at andre ikke passer bedre på og tager hensyn.

Jo, vi som forældre synes vi tager rigeligt af hensyn til hende, men gid andre ville følge trop. Når hun lægges ned, så skal du ikke stikke dit hoved ned til hende og svinge med legetøjet, så hun overstimuleres og bliver overtræt. Du skal heller ikke blive ved med at kalde “Adrianaaaaaaaaa” når du tydeligt kan se at jeg prøver at få hende til ro. 

Det er især den ældre generation, der tydeligvis har glemt hvad det vil sige, at have et lille barn, og desuden respektere, at vi kender hendes behov bedst. 

Når det så er sagt, så har den sidste måned været følelsesmæssig hård. På det punkt, at man indser mange ting, og for at det ikke bliver en lang smøre, så kommer det i punktform. 

1. Stol på din mavefornemmelse: du kan godt høre på råd fra andre, men i sidste ende er det DIG der bedst kan lytte og læse dit barn. DU kan mærke, hvad der er bedst for DIT barn. Det samme er gældende for pasning. Barnet er stadig lille og hvis din mavefornemmelse siger dig, at det er forkert, så lad vær. Det at far er alene med baby tæller altså ikke som pasning. Det er hans pligt og ret. NB! gør dig selv en tjeneste og slå ikke alt op på  nettet. Hvis du kan lide at læse, så køb bøger. 
2. Barnet skal IKKE sove for sig selv: lad vær med, at have travlt med at få barnet på eget værelse. Du minimerer risikoen for vuggedød for det første, og sparer dig selv og din partner en masse irritationer og opvågninger om natten. Hvis du ammer, så NYD det at sove sammen, eller tæt på! Du kan amme i søvne, og hvis ikke, så undgår du i det mindste at skulle helt op af sengen. Søvn er vigtig! Derudover lærer du dit barn om tryghed og nærhed – og kærlighed! – når det har mest brug for det, nemlig om natten. 
3. Parforholdet: Skal selvfølgelig plejes. Det, at få et barn, er en kæmpe forandring i jeres liv. I vil mangle søvn i  starten, og efterfølgende vil manden starte på job igen, og så står man alene med mange ting. I starten vidste jeg fx ikke hvordan jeg skulle få spist mens manden var på job. Hud-mod-hud!! og så føler man sig lige som sømmet fast i seng/sofa. Dernæst så har nogle mænd også andre behov de vil have dækket. Tal lige om forventningerne til hinanden 😉 MEN de første halve år er hård! Det slider på alle, men man skal huske på, at give hinanden plads og vigtigst af alt STØTTE. Husk at nyde de små øjeblikke og stunder I får sammen når baby sover, og ha’ ikke dårlig samvittighed når I ikke er oplagte til noget som helst  – det skal nok komme. 
4. Barselsbesøg: Det skal være på jeres præmisser. Når I har tid, og når I har lyst! Afsæt 2 timers tid af, i starten er 30 min. rigeligt! Barnet skal hele tiden ammes, og man har brug for hvile. Det må folk acceptere og I skal ikke have det dårligt over det! I skal tænke på barnet og jeres behov og ikke andres.
5. Powermom og powerwife: Glem det! Vi vil alle gerne yde vores bedste, men jo før du indser det, jo bedre. Du vil nødigt ende i kulkælderen, fordi du tror du SKAL nå det hele. Før jeg blev gravid troede jeg, at jeg ville være som før (meget a la Bree fra DH). Nej, jeg har stille og roligt erkendt, at det er en umulig opgave, og du vil få det bedre når du indser dette, og ikke forventer for meget af dig selv og andre.

Jeg kan sikkert finde på mere, men dette har fyldt mest hos mig. Til nybagte mødre – brug jeres mødregruppe! I går alle igennem det samme, så tal og lyt til hinanden ❤️ 

Må I alle have et rigtig godt nytår! 🎉🎊✨🎆

Tak fordi du læser med.