14. dag i vuggestuen.
Det kan tage tid at putte A. Faktisk hele 50 minutter tog det i går. Til gengæld så sover hun til 8.15 i dag, Zzz…
A laver lidt blandede lyde, da vi står i vs. Alle børn sidder ved bordet og synger, og A er meget begejstret. Hun er faktisk begyndt at tale som Anders And haha!
Xenia står og taler med os, og da vi bliver enige om, at nu skal vi sige farvel. Så laver jeg en “flyver” med A mod Xenia. Det synes hun er sjovt, og først da hun kigger tilbage på mig brokker hun sig over, at hun nu er hos Xenia og ikke mig.
Xenia tager hende med det samme over til bondegårdsdyr, og bum! Så var der intet, og jeg befandt mig altså stadig på stuen. Så jeg går ud til garderoben bare for at se om hun forbliver rolig eller ej, og ja, hun er dybt optaget allerede. Jeg går mega glad derfra, for hold da op, det tog ingen tid!
Jeg møder M og hans mor, og de skal også til Jylland i dag. Jeg har bestemt, at A ikke skal puttes i vs i dag, alligevel. Det er bedst, at vi kører når hun skal sove end når hun er frisk.
Der går en halv time, og så får jeg en SMS fra M‘s mor:
Åh, hvor er det bare dejligt! Man bliver helt glad, og hvor er det godt, at man har en som kommer forskudt fra mig, og får A at se efter afskeden. Ja, jeg er en stolt mor.
Derhjemme stresser jeg med at pakke til Jyllandsturen, og tiden flyver fra mig. Jeg skynder mig over og hente A kl 11.30, og hun er bare glad og står med Xenia midt på stuen. Der er lidt for meget larm på stuen på denne tid fordi børnene skal skiftes og puttes. Xenia fortæller, at A er super god og leger selv nu, men hun reagerer hvis andre græder. Hun spiser også med, men ikke store portioner. Hun er meget glad i mine arme.
3 uger tog det. Dage med 30-60 minutter i vs, og nu føler jeg endelig, at nu er hun tilpasset og tryg, og kan klare halve dage. Det er en fantastisk følelse!
Vi vinker farvel til Xenia, det har A næsten lært, og skynder os hjem, så vi kan komme afsted til mormor. Farmand kommer kort tid efter os, og A falder i søvn i bilen efter 10 minutters kørsel.
#GodWeekend

What do you think?