
4. dag i vuggestuen.
I dag stod ællingen først op kl. 7.45 -ish. Det er vidst tiltrængt. I går aftes faldt hun omkuld ved 18 tiden…
Derfor er hun ret frisk, da vi ankommer til vs. Hun bliver også glad, da hun ser sin primære pædagog, Xenia. Der er igen ingen problemer med at sige farvel.
Hun bliver i vs i en time. Mod alles forventning, så har jeg ikke fældet en eneste tåre, men med aftale med pædagogen, så kører vi også stille og roligt ind, og det har selvfølgelig en indflydelse 🙂 Det bliver måske en hel anden snak når hun skal afleveres sådan for alvor.
Nå, eftersom vs ligger ca 500 m fra os, tager jeg hjem og nyder en kop kaffe og morgenmad. Mit evige problem – at få tid til selv at spise morgenmad.
Og hvad gør jeg så? Selvfølgelig det, jeg ikke bør gøre når jeg endelig har lidt tid
alene. Jeg tager fat i gulvmoppen, og vasker hele gulvet i lejligheden 🙈 Det skal jo være rent når šefica (kvindelig chef på bosnisk) kommer hjem!
… Og det var så den time!
Da jeg kommer tilbage i vs, er A i armene på Xenia og de kigger ud af vinduet, hvor der er fuld udrykning på. Da jeg siger hej og de vender sig slår hun ud med arme og ben – hun kan ikke komme hurtigt nok over til mig.
Xenia fortæller, at A igen har været glad for deres sangkuffert (hvor de synger ved bordet), og har spist en halv skive franskbrød og smagt lidt på frugt. Kiwi er hun ikke fan af har de fundet ud af. Hun vil gerne være i armene på Xenia, og der skal hele tiden ske noget nyt.
Så vi gentager mønsteret i morgen og tirsdag, så hun kan blive tryg 🙂
Hun ender ret udmattet på den ene time. Der er jo mange indtryk, og så klæber hun sig meget til mig siden i går, hvor jeg afleverede hende første gang. Det skulle være meget normalt, fordi hun er bange for, at jeg forlader hende igen. Lille pus ❤️
Det tog også en hel time før hun faldt i søvn. Jeg har gået to runder om voldene, og er allerede oppe på 8 km siden morgenstunden. Jeg har vabler på fødderne af alle de gåture, men jeg gør det gerne – hun har brug for at få sovet, få ro og fred til at bearbejde alle de nye indtryk hun får under indkøringen. I skrivende stund har hun fået 1,5 timers lur og sover stadig.
Så fredelig og yndig at se på 😍
#TrætÆlling

What do you think?